Musthaves til skrivebordet + et sparetrick!

Blæk-patroner

Lige nu brygger vi på et indlæg om gode tips til studieteknik, så du får mest muligt ud af din læsning. I første omgang får du dog her et par gode tips til studiegrej, du ikke kan undvære – stort som småt.

Pagemarkers i regnbuens farver

Pagemarkers er de små, smalle post-its, som du kan sætte på en side i din bog, så den er nem at slå op på. Pagemarkers er ideelle til at markere vigtige modeller og skemaer, som du jævnligt bruger, så du ikke skal huske sidetallet hver gang.

Når du læser til eksamen, er pagemarkers også en god måde at gøre stoffet overskueligt på. Når du markerer de vigtigste steder, er det nemmere at orientere sig i bogen. Det sparer dig for meget tid, når du skal skrive din eksamen, og du er sikker på ikke at glemme en vigtig teori. Et godt tip er at bruge forskellige farver for hvert tema, emne eller kategori af det, du markerer, så du nemt kan finde de relevante begreber og modeller.

Sid godt hele dagen

Hvis du ofte sidder derhjemme og læser, skal du overveje at investere i en god stol. Du kender nok ømheden i ryggen, der hurtigt kan komme snigende, hvis du sidder ved dit spisebord i lang tid. Og en øm ryg er ikke bare træls, den kan også være decideret skadelig. Ømhed er nemlig et tegn på, at du ikke sidder rigtigt, og det kan give dig problemer med ryggen, selvom du er ung.

Du behøver måske ikke investere i en decideret kontorstol, men du skal i hvert fald gøre dig grundige tanker om stolens højde, ryglæn og vinkel, så du får den bedst mulige støtte. Det kan også betale sig at konsultere en professionel, før du køber en dyr stol, som måske alligevel ikke støtter dig ordentligt.

En god printer sparer dig for mange penge + trick til billige blæk-patroner

En printer kan virke som en voldsom investering, men den kan hurtigt spare dig for mange penge. På mange universiteter koster et print nemlig cirka én krone, og hvis du vil printe nogle af de mange PDF’er, underviserne giver dig, har du hurtigt brugt dine gratis print.

Heldigvis er hjemmeprintere efterhånden så billige, at du kan få en god printer for et års uni-print – så hvis dit studie varer 3-5 år, er de penge hurtigt tjent ind igen. Papiret til din printer koster omkring 50 kr. for 5000 ark, så du kommer langt for pengene.

”Men hvad så med blæk-patronerne?”, spørger du nok. Blæk-patroner er nemlig uden sammenligning den største udgift til en printer. Det er her, sparetricket kommer!

På nettet kan du nemlig købe kompatible blæk-patroner, som du kan bruge til alle slags printere – selvom producenten af din printer siger noget andet. Kompatible blæk-patroner koster næsten ingenting, men de fungerer nøjagtigt ligesom almindelige patroner.