Lær dansk, mens du studerer

Er du en af de mange internationale studerende i Danmark? Først og fremmest – velkommen til! Dernæst – kunne du tænke dig at lære dansk i forbindelse med din uddannelse her i Danmark? Så læs med her for en enestående chance for at opgradere dit danske sprog i forbindelse med dit studie.

Danmark nyder godt af forskellige kulturer på uddannelsesinstitutioner og i virksomheder

Som international studerende på de højere uddannelsesanstalter i Danmark, bliver du absolut ikke den eneste. I Danmark optages hvert år mange internationale studerende. De forskellige kulturer og baggrunde udvider horisonten for både medstuderende, universiteter og ikke mindst de danske virksomheder, som efterfølgende ansætter internationale medarbejdere.

Dansk er vigtigt for dit sociale liv

Hvis du følger en engelsksproget, international uddannelse, er det rent fagligt ikke en nødvendighed at kunne tale dansk på et højt niveau. Men for efterfølgende at få et attraktivt job i Danmark, er det en væsentlig fordel at kunne sproget. Selvom du muligvis kan se frem til en ansættelse i en international virksomhed, hvor corporate language er engelsk, så er det en fordel både fagligt og socialt at kunne tale dansk. Du vil bedre kunne danne et stærkt netværk på arbejdspladsen såvel som uden for arbejdspladsen. Generelt i det danske samfund (ligesom i mange andre lande) er det naturligvis også en klar fordel at kunne sproget, så du kan begå dig på dansk i alle tænkelige hverdagssituationer, formelle og uformelle møder med danskere.

Danskundervisning i samarbejde med universiteterne i København

Hvis du gerne vil lære dansk, så kan vi anbefale IA Sprog, som er en af de mest erfarne udbydere af danskundervisning til udlændinge. IA Sprog har gjort det ekstra attraktivt for internationale studerende at lære dansk, idet de har indgået en særlig aftale med en god håndfuld af de københavnske universiteter og læreanstalter: CBS, Aalborg Universitet København, Københavns Professionshøjskole, IT-universitetet og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

IA Sprog tilbyder ugentlig undervisning på universitetet

IA Sprog tilbyder undervisning én gang ugentligt på selve uddannelsesstedet på tidspunkter, som passer til dit skema. Udover sprogundervisningen får du adgang til IA Sprogs store onlinelæringsplatform. Undervisningen starter ud med at lære dig et grundlæggende dansk og give dig viden om det danske samfund og dansk kultur. Der er særligt fokus på mundtlig kommunikation, udtale og grammatik. På forsættermodulerne bliver du yderligere rustet til at kunne diskutere aktuelle samfundsrelaterede emner på både mundtligt og skriftligt dansk. Der er afsluttende prøver efter hvert modul. Undervisningen afspejler den måde, du er vant til at tilegne dig viden og færdigheder på via dit studie. Derfor tilegner de fleste studerende sig dansk på et højt niveau i løbet af ganske kort tid.